I søndags tog min kæreste og jeg, sammen med et vennepar, på loppe-jagt i Brugtvare Terminalen i Viby. Hold op et sted – det var 1000 m2 stort og proppet med genbrugsting i alle afskygninger – møbler, malerier, glasting, vintage, design osv. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, og jeg endte med at købe denne kommode til gangen. Synes den var så fin i den lyse, blå farve, og at malingen nogle steder var afskallet gjorde den bare mere vintage. Nu er den fyldt med handsker, huer, tørklæder og vanter.




