Jagten på en Goose der gik galt!

Jeg skriver dette indlæg i håb om, at det kan hjælpe andre, der shopper meget på nettet til at være ekstra opmærksomme nogle gange.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, ville jeg i år endelig investere i en ny VARM vinterjakke, der kunne holde mange år frem. Jeg har i laaaang tid gerne ville have en Canada Goose jakke, da jeg ved at det er en af de varmeste jakker der findes, hvilket passer perfekt til mig (som lider af kronisk frossenpind-syndromet hver vinter). Jeg ville gerne have den model der hedder Trillium Parka, men ligesom sidste år blev den igen i år udsolgt på nul komma fem. I takt med at frostgraderne udenfor steg, blev jeg mere og mere desperat efter en varm jakke. Min kæreste fortalte at en af hans venner havde bestilt tøj over http://www.gooseshop.dk uden problemer. Normalt har jeg det princip, at jeg ikke køber for mere over nettet, end jeg kan bære at miste, men da det nu var gået fint for vennen og jeg virkelig gerne ville have jakken, bestilte jeg parkaen alligevel. De havde den både i min str. og den ønskede farve og jeg ville endelig få min vinterjakke om kun 5 dage. Jubii, men var det virkelig så nemt, når den ikke kunne opstøves nogle steder i byen?

Kort tid efter fortalte nogle venner mig, at det højest sandsynligt var en fake side, jeg havde købt på. Da pengene ikke var trukket fra min konto endnu, skyndte jeg mig at ringe til min bank for at få dem til at annullere handlen når pengene blev forsøgt trukket. Banket fortalte dog, at de ikke kunne annullere en handel der endnu ikke var foretaget, så jeg måtte blot vente på at mine penge blev hævet. Et par dage efter blev pengene hævet, jeg fik aldrig mine jakke og gooseshop.dk lukkede deres hjemmeside!

For at gøre en lang historie kort skrev jeg mange mails til gooseshop.dk – uden nogensinde at få respons, kontaktede Paypal, hvor jeg havde betalt, dog uden at oprette en konto og kunne derfor ikke oprette en sag, og snakkede med min bank MANGE gange. Jeg oprettede en sag i min banks indsigelseafdeling og fik at vide, at jeg om en måned ville få svar på om jeg kunne få mine penge igen!

En måned efter blev mine penge sat tilbage på min konto!! Jubiiiii…….hold op hvor var jeg lettet og glad og Hurraaaa for Danske Bank. Men FUCK svindlere på nettet – det er sgu ufint at snyde folk for deres penge (det tog mig over 3 måned at spare op til den F*** jakke). Jeg har nu lært, at hvis noget lyder for godt til at være sandt – så ER det for godet til at været sandt. Heldigvis mistede jeg ikke alle mine penge, men jeg fik aldrig min Trilium Parka!

Elsker, elsker ikke?

Ahh.. denne vinter skal jeg altså have en ny vinterjakke, men hvilken?? Min gamle jakke, som jeg har brugt i over tre sæsoner, er snart så tyndslidt at den egentlig er begyndt at fungere som efterårsjakke i stedet. For mig er vinterjakkeshopping faktisk lidt af en udfordring – hvordan finder jeg lige en jakke der er stor nok til at jeg kan have en sweater på inden under, og som er varm nok (og den skal virkelig være varm, for jeg er en MEGA frossenpind og frygter en isvinter igen i år) og som samtidig er smart, for jeg gider jo heller ikke ligne et telt eller Michelin-manden hele vinteren – kan i se det? Det er lidt af en udfordring at finde JAKKEN. Her er kandidaterne indtil videre, any advice? eller andre forslag modtages gerne;-)