Vera Vega

Okay guys, remember I wrote sometime ago that it was time for new design on the blog due to new opportunities – well, the new opportunities were the fact that I have started my own business, and I am really excited about it. Well, it is a very small business, but non the less it is my passion and I really hope you will visit my new webshop and let me know what you think. I have put A LOT of time into it and any input will be highly appreciated. My business is called Vera Vega and it is a webshop where I sell jewellery online. I design much of the jewellery myself and therefore every piece is unique and special to me. I hope you will like Vera Vega – check it out here. You can also follow Vera Vega on facebook or read the Vera Vega blog . Thank you so much and have a great weekend everyone.

Check out more images and jewellery on www.veravega.com

Okay, jeg kan nu endelig løfte sløret for, hvad jeg snakkede om tidligere, da jeg skrev, at det var tid til et nyt design på bloggen her pga. nye muligheder. Sagen er, at jeg har startet virksomhed, nemlig en webshop hvor jeg sælger smykker, primært af eget design. Det er godt nok en meget lille virksomhed, men jeg har alligevel brugt RIGTIG meget tid på den og alt ris/ros modtages med glæde. Jeg håber du har lyst til at besøge min shop som jeg kalder Vera Vega. Du kan også følge den på Facebook eller følge Vera Vega’s blog her . Billederne ovenfor er alle fra Vera Vega. 

Praktik på Jyllands-Posten # 4 Uge 5 – Møde med the big bosses

Jeg er halvvejs gennem min praktikperiode på Jyllands-Posten nu, og i onsdags oprandt så den store dag, hvor jeg skulle fremlægge mit online-strategioplæg for de øverste chefer.

Jeg var lidt nervøs inden mødet, da udfaldet af det ville få stor indflydelse på, hvordan resten af min praktikperiode ville udforme sig. Først og fremmest skulle jeg have grønt lys til at gå videre med oprettelsen af Jyllands-Postens nye facebookside. Det indebar, at de 6 chefer syntes om den nye grafik, jeg havde fået udarbejdet til den nye side. Med nogle få justeringer gik det heldigvis igennem, og i næste uge skal jeg bare have lagt sidste hånd på siden, så kan vi offentliggøre den.

Dernæst var jeg meget spændt på om de ville “købe” mine kommunikations-forslag, der indebærer, at avisen i fremtiden skal invitere facebookvennerne mere inden for i Jyllands-Posten som virksomhed. I stedet for kun at poste de seneste store nyhedshistorier, foreslog jeg, at nyhedsredaktørerne skal åbne mere op for hvilke overvejelser, der ligger bag de nyheder de bringer. Med andre ord kunne Jyllands-Posten med fordel anlægge en mere transparent vinkel. Og tro det eller ej, men de 6 chefer købte idéen, i hvert fald, nogle af mine forslag, andre blev naturligvis konsekvent streget over. Bum.

Men i alt i alt et spændende møde. Jeg vil dog godt tilstå, at jeg var glad for, at min nærmeste chef og jeg havde sendt dem forslagene på mail inden mødet, for det var ikke helt nemt som praktikant at blande sig i debatten, når tonerne gik højt. Der er naturligvis en grund til at de alle er højt placeret i hierarkiet på avisen, og de har alle hver deres mening. For at et nyt forslag kan blive vedtaget, skal alle naturligvis være enige. Jeg har derfor lært, at hvis man vil ændre på hvordan en så stor organisation “plejer” at gøre, så skal man tage små musseskridt og være tålmodig. For ens forslag skal igennem mange led, før det bliver vedtaget eller afvist.

Det er jo også, når jeg tænker over det nu, ret naivt af mig at tro, at jeg på blot 10 uger kan ændre på hvordan Jyllands-Posten har gjort tingene i flere år. Men nu bliver online-strategien i det mindste udformet på baggrund af mit oplæg, og det ser jeg også som en stor sejr. Min målsætning er nu mere moderat: hvis bare jeg kan inspirere dem med mit strategi-oplæg og kommunikations idéer, så de måske træffer andre valg i fremtiden, så har jeg opnået rigtig meget i min erhvervspraktik på dette semester.

It is a learning process and I keep on learning.

Praktik på Jyllands-Posten # 3 uge 3 & 4

Jeg har nu været marketing praktikant på Jyllands-Posten i en måned - og hold op hvor har jeg prøvet meget.

De sidste to uger er fløjet afsted. Jeg har haft mange jern i ilden på avisen og har bla. lavet et spørgeskema til Jyllands-Postens nuværende facebook-venner. Det jeg gerne vil undersøge er, hvorfor de er følger avisen på facebook, og hvad de godt kunne tænke sig, at Jyllands-Posten delte af indlæg i fremtiden. Det bliver spændende at se resultatet. Jeg håber nemlig de søger andet end blot nyheder, da hele mit strategi-oplæg omkring avisens kommunikation på de sociale medier, bygger på at de skal turde åbne mere op, og vise hvad der sker bag murerne. Kort sagt, give facebookvennerne et mere internt indblik i Jyllands-Posten som virksomhed.

Møde på Seismonaut

Jeg var også med til et møde hos konsulentbureauet Seismonaut, der rådgiver om sociale medier. De skal måske ind over processen, når det kommer til at fastlægge og implementere den sociale-medie-strategi på Jyllands-Posten. Det var et spændende møde, og jeg fik også lov til at komme med input. Vi afventer stadig svar fra Seismonaut, men jeg tror, det kunne være både spændende og lærerigt for mig at danne parløb med drengene derfra, hvis det bliver aktuelt.

Din onlinestrategi – ifølge Brian Brandt fra Clickstarter

Senere på ugen var jeg til en iværksætter-workshop, hvor Brian Brandt fra Clickstarter gav gode råd til hvordan man tilrettelægger sin online-strategi, hvis man gerne vil oprette sin egen hjemmeside. Det var en rigtig god workshop og jeg var super inspireret, da jeg tog hjem om aftenen. Jeg vil afprøve alle de ting Brian fortalte om, når jeg skal oprette en hjemmeside til min kærestes bil-klargørings-forretning.

Nogle travle dage

De sidste par dage har jeg haft møde med den ansvarlige for alle magasinerne på Jyllands-Posten, for at drøfte mulighederne for at anlægge en horisontal-online-strategi, således at alle magasinerne får deres egne niche-sites på facebook.

Jeg har snakket med grafikkerne, der skal lave grafikken til Jyllands-Postens nye facebookside. Vi er ikke helt enige endnu, da grafikerne foretrækker symmetri og rette linjer, og jeg måske godt kunne tænke mig noget lidt mere “ud af boksen”, men stemningen og diskussionen er god, så mon ikke vi finder et kompromis til sidst.

Endelig har jeg også fået ansvaret for Jyllands-Posten på LinkedIn, hvor navnet igen skal ændres (mon ikke det bliver lige så snørklet som på facebook), det skal jeg arbejde videre på i næste uge. Så stay tuned og rigtig god weekend til alle der kan holde det ;-)