A splash of pink

Nogle af jer kan måske huske mit indlæg om et lille loppefund jeg havde gjort, og hvorvidt jeg overvejede om jeg skulle male det eller ej. Jeg besluttede mig for det første og synes faktisk det er lykkedes at få det lidt “kitschede” image jeg gik efter. Jeg har placeret den ved siden af min “mormor”-stol, som giver en fed kontrast mellem nyt og gammelt.

Endnu et loppefund

I sidste uge tog en veninde og jeg igen et smut i genbrugsterminialen i viby. De havde fået mange nye loppefund, og jeg faldt især for denne lille kommode, som alle mine smykkematerialer nu bor i. Jeg har overvejet at male lidt på den, men det synes pigerne er synd, så den får lov at stå urørt lidt endnu – men ikke for evigt.

Loppefund i massevis

I søndags tog min kæreste og jeg, sammen med et vennepar, på loppe-jagt i Brugtvare Terminalen i Viby. Hold op et sted – det var 1000 m2 stort og proppet med genbrugsting i alle afskygninger – møbler, malerier, glasting, vintage, design osv. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, og jeg endte med at købe denne kommode til gangen. Synes den var så fin i den lyse, blå farve, og at malingen nogle steder var afskallet gjorde den bare mere vintage. Nu er den fyldt med handsker, huer, tørklæder og vanter.