Praktik på Jyllands-Posten # 4 Uge 5 – Møde med the big bosses

Jeg er halvvejs gennem min praktikperiode på Jyllands-Posten nu, og i onsdags oprandt så den store dag, hvor jeg skulle fremlægge mit online-strategioplæg for de øverste chefer.

Jeg var lidt nervøs inden mødet, da udfaldet af det ville få stor indflydelse på, hvordan resten af min praktikperiode ville udforme sig. Først og fremmest skulle jeg have grønt lys til at gå videre med oprettelsen af Jyllands-Postens nye facebookside. Det indebar, at de 6 chefer syntes om den nye grafik, jeg havde fået udarbejdet til den nye side. Med nogle få justeringer gik det heldigvis igennem, og i næste uge skal jeg bare have lagt sidste hånd på siden, så kan vi offentliggøre den.

Dernæst var jeg meget spændt på om de ville “købe” mine kommunikations-forslag, der indebærer, at avisen i fremtiden skal invitere facebookvennerne mere inden for i Jyllands-Posten som virksomhed. I stedet for kun at poste de seneste store nyhedshistorier, foreslog jeg, at nyhedsredaktørerne skal åbne mere op for hvilke overvejelser, der ligger bag de nyheder de bringer. Med andre ord kunne Jyllands-Posten med fordel anlægge en mere transparent vinkel. Og tro det eller ej, men de 6 chefer købte idéen, i hvert fald, nogle af mine forslag, andre blev naturligvis konsekvent streget over. Bum.

Men i alt i alt et spændende møde. Jeg vil dog godt tilstå, at jeg var glad for, at min nærmeste chef og jeg havde sendt dem forslagene på mail inden mødet, for det var ikke helt nemt som praktikant at blande sig i debatten, når tonerne gik højt. Der er naturligvis en grund til at de alle er højt placeret i hierarkiet på avisen, og de har alle hver deres mening. For at et nyt forslag kan blive vedtaget, skal alle naturligvis være enige. Jeg har derfor lært, at hvis man vil ændre på hvordan en så stor organisation “plejer” at gøre, så skal man tage små musseskridt og være tålmodig. For ens forslag skal igennem mange led, før det bliver vedtaget eller afvist.

Det er jo også, når jeg tænker over det nu, ret naivt af mig at tro, at jeg på blot 10 uger kan ændre på hvordan Jyllands-Posten har gjort tingene i flere år. Men nu bliver online-strategien i det mindste udformet på baggrund af mit oplæg, og det ser jeg også som en stor sejr. Min målsætning er nu mere moderat: hvis bare jeg kan inspirere dem med mit strategi-oplæg og kommunikations idéer, så de måske træffer andre valg i fremtiden, så har jeg opnået rigtig meget i min erhvervspraktik på dette semester.

It is a learning process and I keep on learning.

Praktik på Jyllands-Posten # uge 2 – en lærestreg

Denne uge har jeg kun været to dage på Jyllands-Posten, da jeg havde en mundtlig eksamen midt på ugen.

Mandag arbejde jeg primært med Twitter. Af en eller anden grund er der en anden twitter-bruger, der har oprettet en konto med Jyllands-Postens navn, og da avisen naturligvis har patent på navnet Jyllands Posten, blev det min opgave at tage kontakt til Twitter og få lukket kontoen, således at Jyllands-Posten selv kan Twitte i sit eget navn. Jeg er spændt på om det lykkes, for jeg afventer stadig svaret fra Twitter.

Midt på ugen fik jeg så en af livets små lærestreger. Jeg gik op til en mundtlig eksamen, selvom jeg kun havde haft 3 uger til at læse 3 måneders pensum. Desuden var jeg jo startet i praktik før tid, så den sidste del af undervisningen havde jeg heller ikke kunnet deltage i. Da jeg var på arbejde mandag havde jeg heller ikke mulighed for at opsummere teksterne igen. Anyways, undskyldninger er der nok af, men mundtlige eksamener er normalt en af mine okay stærke sider, så jeg tænkte (nok lidt optimistisk), at jeg måtte tage den på rutinen, selvom jeg stadig manglede at læse en tredjedel af pensum. Det viste sig imidlertid ikke at blive tilfældet, og istedet fik jeg en rimelig ubehagelig oplevelse, og et resultat der ikke levede op til mine forventninger.

Og hvad kan man så lære af det? Jeg tror jeg har lært nu, at man skal kende sin grænse og være realistisk og tage imod de håndsrækningerne man får, hvis det kan aflaste en i pressede perioder. Der kommer ikke noget positivt ud af at presse sig selv og sige at man SKAL bare klare det, når det er på den hårde måde. Set i bakspejlet skulle jeg have fulgt min undervisers råd, da hun hele to gange skrev en fællesmail rundt, hvor hun eksplicit sagde, at vi nok ikke var rustet til at tage eksamen allerede nu og implicit rådede os til at udskyde den til februar og gå op der i stedet. Havde jeg gjort det var jeg sluppet for 3 ugers intensiv og stresset eksamenslæsning, hvor der ikke var tid til noget andet, og så havde jeg kunnet koncentrere mig fuldt ud om praktikken uden afbrydelser.

But done is done, og intet er vel så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg er i hvert fald blevet klogere. Og en anden gang vil jeg hellere indskrænke mit fokus og præstere top hvert sted istedet for at have for mange bolde i luften og kun præstere halvt på dem alle. Måske du kan bruge samme råd. Engang så jeg det som en svaghed, for jeg ville gerne kunne det HELE til perfektion, og præstere 100% i alt hvad jeg lavede. Det vil jeg stadig, men i dag ser jeg det som en styrke at kende sin grænse og finde et fokus. So an important life lesson learned this week!

Praktik på Jyllands-Posten


Så er min første uge som marketing praktikant på Jyllands-Posten gået, og jeg må sige det har været spændende at forlade jordhulen og endelig få lov til at prøve sine færdigheder af i den virkelige verden, men det har også været hårdt.

Jeg er jo igang med min master i corporate communication, og på tredje semester har vi mulighed for at tage praktik, så den chance greb jeg, og fandt en spændende praktikplads, hvor jeg var sikker på at blive udfordret til op over begge ører.

Nu har jeg kun været ude i en uge, men hvis du selv er studerende og overvejer at tage i praktik, kan jeg kun anbefale det. Jeg har allerede fundet ud af, at jeg faktisk ved mere end jeg gik og troede. Thank God, så er snart fem års læsningen ikke tabt i skraldespanden.

Masser af ansvarPå Jyllands-Posten er de gode til at lade praktikanterne blive en del af organisationen fra første dag, hvilket betyder at du indgår på lige vilkår som de andre ansatte, og at din stemme bliver hørt. Jeg er ved at specialisere mig inden for den profil der hedder integrated marketing communication and PR, og derfor er jeg blevet praktikant i marketing afdelingen, med særligt fokus på de sociale medier.

Det viste sig nemlig at Jyllands-Posten naturligvis er på Facebook, men at det ikke er defineret hvad de skal kommunikere og hvorfor. Det er der så at sige fordi, det er alle de andre også. Så min første arbejdsopgave blev, at udarbejde en social-medie-strategi til avisen og senere hen være primusmotor på at implementere den i virkeligheden. Desuden skal avisen have oprettet en helt ny Facebookside, idet navnet skal ændre fra Morgenavisen Jylland-Posten til blot at hedde Jylland-Posten. Dette skyldes at papiravisen netop er blevet relanceret med et mere international perspektiv for øje. Anyways, strategien for den proces er også mit ansvar.

Det er noget af et ansvar at bære på mine spinkle studine skuldre, så det er ikke nu man skal få et knæk i selvtilliden og begynde at tvivle på sine evner, det gør jeg heldigvis ikke, jeg synes det er vildt fedt. Jo mere ansvar jo bedre, så har man jo virkelig mulighed for at gøre en forskel. Tænk alt hvad jeg siger bliver der virkelig lyttet til, og når jeg engang afslutter min praktikperiode, vil Jyllands-Posten, en af Danmarks førende aviser, brande sig selv og kommunikere ud fra en strategi lille mig har udtænkt. Det er vildt motiverende, også fordi jeg ikke bare skal kigge nogle marketing folk over skuldrene og lave opgaver jeg bliver stillet, her er det mig der sætter problemstillingerne på dagsordnen, i samarbejde med min chef selvfølgelig.

Jeg vil i de følende uger skrive mere om mine praktikoplevelser, så følg med hvis du har lyst til at høre om hvilke erfaringer jeg gør mig in the real world.